Shirley MacLaine skrev en bog om den. Det samme gjorde Paulo Coelho. Litteraturen har sat sine spor på Caminoen og lige så den omvendte vej. I de seneste år har rigtig mange danskere også efterladt deres fodaftryk på den 800 km lange rute, der er blevet et populært rejsemål og et redskab til selvudvikling.
Simple living og walking meditation
Siden jeg for syv år siden læste Shirley MacLaines bog om Caminoen, vidste jeg, at det var en oplevelse, jeg ønskede at berige mit liv med. Jeg lever til dagligt et liv, der både er præget af præstationer og et højt aktivitetsniveau. Det har derfor høj prioritet for mig mindst én gang om året at hive stikket ud, udelukke al støj og søge stilheden. Denne gang valgte jeg at tage en hel måned ud af kalenderen. Tiden var kommet til min Camino oplevelse.
Mit mål med Caminoen var at styrke min intuition og mit nærvær og finde inspiration. Alt støj skulle væk. Ingen bippende mobiltelefoner, ingen emails, ingen smart garderobe eller overbooket kalender. Det var tid til at komme tilbage til naturen og tilbage til min egen essens. Min forhåbning var også helt konkret at nå til klarhed omkring en bog, som jeg har haft på tegnebrættet i årevis. At nå til en beslutning om, hvorvidt den skulle skrives eller skrinlægges. En naturlig sidegevinst og et delmål ved denne ”walking meditation” var selvfølgelig at komme i topform, men det var de spirituelle og personlige udviklingspunkter, der motiverede mig mest.
De første skridt
Efter en usædvanlig rolig nat side om side med 100 andre pilgrimme begynder morgenpusleriet ved seks-tiden. Tasker skal pakkes, feltflasker fyldes og fokus rettes mod næste etape. I en lind strøm myldrer vandringsmænd og –kvinder ind ad skovstien, som er dagturens udspring. Afstanden mellem de små og større grupper øges, og man må konstant tage stilling til, om man vil overhale eller lade sig overhale. Men allerede i løbet af den anden dag synes de andre pilgrimme ikke længere blot at være fremmede mennesker på en skovsti, men derimod sammensvorne på en fælles mission. Alle med hver sit udgangspunkt og sin egen motivation og drivkraft. Vi ligner alle hinanden i vores praktiske vandretøj, og selv frisuren er dækket til med en hat til beskyttelse mod den brændende sol. I praksis betyder det ligeværd og opløsning af kulturelle koder og stereotyper. Og for en gang skyld er det heller ikke interessant at spørge ”hvad laver du så?” med reference til job og karriere.
Læs her artiklen: Rejser – Camino – 2009