Med baggrund i amerikansk biologisk medicin, tysk immun- og symbioseterapi og skandinavisk naturmedicin er biopati en alternativ helhedsterapi grundlagt i begyndelsen af 1980´erne af den danske forfatter og behandler Kurt Winberg-Nielsen.
Ordet biopati er sammensat af de græske ord bios, som betyder liv, og patos som betyder lidelse. Flere af de elementer og metoder, der indgår i biopati, går ud på at styrke kroppens egne helbredende funktioner.
Sygdom er et biprodukt
Menneskets helbredstilstand anskues i biopatien som en naturlig konsekvens af dets samspil med miljøet, dets forhold til andre mennesker, sig selv og tilværelsen. Sygdom opstår, når dette samspil kommer i konflikt med omgivelserne.
Sundhed er balance i kroppen
I den menneskelige organisme foregår uophørligt tusinder af biokemiske processer, som reguleres og integreres i en koordineret helhed af nervesystemer, det hormonale system og immunsystemet. Saltkoncentration, væskebalance, temperatur, koncentrationen af ilt, kultveilte, næringsstoffer, affaldsstoffer osv. reguleres konstant og holdes indenfor snævre grænser. Derved
opretholdes et nogenlunde stabilt indre miljø på trods af omskiftelige ydre omstændigheder. Denne indre balance benævnes homøostase og er en forudsætning for sundhed. Modsat betyder antihomøostase således uligevægt eller ubalance og dermed usundhed. Endvidere skal organismens barrierer mod omverdenen (huden og slimhinderne) være stærke og uigennemtrængelige for vira, bakterier og parasitter og andre sygdomsfremkaldende faktorer.
Hvis de antihomøostatiske faktorer forstærkes i en sådan grad, at kroppen mister sin evne til at afbalancere og regulere kropsfunktionerne, bliver man syg. Sygdommen og symptomerne afhænger af, hvor stærke de antihomøostatiske faktorer har været, og hvor længe de har været til stede. For at forhindre denne nedbrydning i at finde sted er Biopatien et vigtigt redskab. Biopati er en biologisk analyse- og helhedsbehandlingsform, der bygger på den viden, at sygdom nøje hænger sammen med ubalancer i organismen. Ved at finde årsagerne til symptomerne, fjerne belastningerne og tilføre kroppen de rette ressourcer i de rette mængder, bliver den i stand til at genvinde sin naturlige sundhedstilstand og komme i balance igen
Læs her artiklen: Biopati hvad er det